"Er du til action og eventyr? Så er en mystisk og magisk aften med levende fortællinger og en lækker middag lige præcis det, du skal prøve. Oplev det med en, du holder af."
"Stor digter, stor tandpine – lille digter, lille tandpine" H. C. Andersen
Forestil dig, at du og dine nærmeste træder direkte ind i H.C. Andersens utroligt smukke, men også ret voldsomme verden. Bered jer på at opleve en enestående aften fyldt med hans levende eventyr, fremført af en dybt passioneret fortæller, mens I nyder en lækker tre-retters menu inspireret af den store digters egne smagsløg. Alt sammen i hjertet af Kongens København, nemlig på restaurant Det Lille Apotek, som H.C. Andersen selv frekventerede.
Kort & godt
En H.C. Andersenaften tager omkring 2 1/2 time.
Tryk på book åben aften, i menuen for at se ledige/pladser datoer.
Der serveres en tre retters menu og der er ved booking mulighed for at vælge mellem tre fastlagte menuer. mens der fortælles tre til fire eventyr, kendte som mindre kendte.
Prisen er 585,- for menu og fortællinger.
Det Lille Apotek afholder eventyrmiddage på følgende dage.
Vi byder på en tre-retters aftensmenu med H. C. Andersen fortællinger, og det til 585,- pr. person.
Husk at drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.
En privat aften enten på Det Lille Apotek eller hvor du må ønske det.
Det kan sagtens lade sig gøre at booke din helt egen private H.C. Andersens middag. Det kan du enten gøre i eget lokale hos Det Lille Apotek eller ved at booke en af os fortællere til at komme hjem i privaten.
Ved private selskaber i Det Lille Apoteks lokaler, skal der være et minimumsantal på mindst 10 personer og maks 20.
Skulle du ønske at afholde en H.C. Andersen-aften hjemme i privaten, i firmaet eller et helt tredje sted, kommer en af os glædeligt og fortæller lystigt løs. Du sørger selv for mad og drikke til dine gæster
Det var noget af en pragtfuld omgang. Absolut fem søstjerner her fra. Jeg hyggede mig bravt, og laksene smagte ekstra godt, mens jeg hørte om min tiptipoldeniece. Godt de ikke kaldte hende Ariel, fordi H.C. Andersen røbede aldrig hendes navn, og det gør jeg heller ikke. Og nej, jeg drak ikke Havskum.
Den store havfrue.
Ok, selvom min historie ikke var med, må jeg komme til kort. Både maden og fortællingerne var lige i skabet. Trods at jeg savnede lidt rap-musik (ho hoo), så får de fem stjerner.
Den smukke svane/tidligere en grim ælling
En femstjernet general værdig. Bedre "røver- og soldaterhistorier" skal man lede længe efter. Maden slår enhver feltmarskals hovedkvarter buffet. Mums. En absolut formidabel oplevelse for både mave og ører.
Hr. Standhaftig.
"Magen til vås skal man lede længe efter. Det er jo det rene vrøvl, at Tommelise stak af. Næh, jeg ville ikke have hende. Hvad angår menuen, så var der ikke den mindste orm at finde. Skuffende. Meget skuffende, og lokalerne var ikke dybe nok, selvom det er en kælderrestaurant."